Korrekt løn til aftalt tid er vigtigt for, at en virksomhed kan fastholde anseelsen hos sine medarbejdere. At sikre det sker, kan være noget af et puslespil, uanset om du bruger Dataløn, Danløn, Proløn eller et andet lønsystem. Det kan vi hjælpe dig med!
Skal du sikre dine medarbejdere den rigtige løn til tiden, skal du være meget omhyggelig med alle detaljer i lønberegningen. For selv om f.eks. indhentning af medarbejdernes skatteoplysninger sker automatisk, er der stadig en del, du skal gøre selv.
Et lønsystem gør det ikke nødvendigvis lettere
Ligesom til alle andre administrative opgaver, kan du få særlige lønprogrammer, der gør det muligt at administrere medarbejdernes individuelle lønforhold. Men som med bogføringsprogrammer og alle andre programmer, kræver det, at du får indtastet de rigtige oplysninger i de rigtige felter og har fuld forståelse for, hvad de forskellige valgmuligheder betyder.
For selv om du har valgt en af de mange udbydere af lønadministration som f.eks. Dataløn, Danløn eller Proløn, så er det dit ansvar at komme med alle oplysninger, der ligger til grund for lønberegningen. Er der fejl i oplysningerne, mærker medarbejderne det på lønsedlen og ved udbetalingen af lønnen – og det skaber en mistillid hos de berørte medarbejdere, der nemt kan sprede sig.
Løn skal køres til tiden
Samtidig er løn noget, der skal køres efter en fast tidsplan. Lønnen skal indberettes rettidigt til SKAT og sættes til betaling gennem PBS eller betales manuelt i netbank, så både indberetningen og betalingen sker til tiden. Samtidig skal du også sørge for, at medarbejderens skat, AM-bidrag, feriepenge, bidrag til barselsfond m.v. bliver betalt rettidig.
Dertil kommer alverdens indberetninger til forskellige statistikker, feriepenge og til- og afmeldinger af pensionsordninger og andre personalegoder. Jo, der er nok at se til.
Slip for besværet og lad os stå for din lønadministration
Alt dette tager en masse tid fra det at drive din forretning og du skal hele tiden være opmærksom på, at få gjort tingene til tiden. Så hvorfor ikke overlade alt besværet til os? Så sørger vi for, at alt kører som det skal.
Hvor meget eller hvor lidt du vil lægge over til os, bestemmer du selv. Vi kan klare det hele fra medarbejderen bliver ansat og indtil den dag, han eller hun ikke er i din virksomhed længere:
- Oprettelse og ændring af stamdata for alle medarbejdere
- Lønberegning og lønindberetning
- Beregning af feriepenge og indberetning til feriekonto
- Bogføring og afstemning af lønudbetalinger
- Løbende opdatering af diverse satser som f.eks. kilometersatser
Vi kan også håndtere alle indberetninger til tiden:
- Lønoverførsel via PBS
- Overførsel af skat, AM-bidrag, feriepenge og barselsfond m.v.
- E-indkomst
- Diverse lønstatistikker
- Refusionsopgørelser og –ansøgninger
- Indberegning af skyldig ferie
- Af- og tilmelding til pensionsordninger og andre personalegoder
Endvidere kan vi naturligvis rådgive jer i forbindelse med løn- og medarbejderadministration, valg af lønsystem og lignende. Vi kan også undervise jer i brugen af lønsystemer fra bl.a. Danløn, Dataløn og Proløn, så I selv kan stå for hele lønregnskabet eller kan klargøre det til os.
Skal vi tage en snak om lønadministration?
Som du kan se, er vi yderst fleksible. Vi finder i samarbejde med dig den bedste løsning for dig.
Vil du høre mere om, hvordan vi kan klare lønadministrationen i netop din virksomhed, så kontakt os i dag på telefon 61 65 91 90 eller skriv en mail til tbj@tbjregnskab.dk.